Fysik


C-niveau, B-niveau og A-niveau

Fysik drejer sig om naturen

Emner og projekter

På FG foregår der ikke raketvidenskab, men vi har en fantastisk mulighed for at studere virkningen af de mindste byggesten som naturen er sammensat af. Med udgangspunkt i vores store tågekammer kan man få en visuel forståelse for den kosmiske stråling, og dermed et afsæt for forståelsen af den moderne partikelfysik.

Naturligvis foregår der andet, vi følger Einsteins ord:” Enhver ny forståelse for naturvidenskaben bygger på et grundigt kendskab til den historiske og filosofiske dimension af fysikken”. Således tager vi afsæt i tanker som kan spores tilbage til navne som Brahe, Galilei, Rømer, Newton, Brahe, Ørsted, Einstein, Bohr, Meitner, Aspect og mange andre i arbejdet med forståelsen af naturen.

Teknologiforståelse er en dimension der dukker op i forbindelse med energi og herunder bæredygtig energi, men også i mange andre sammenhænge. Projektarbejde  vedrørende bjælkers bæreevne, opdriften på et tunnelelement, distribution af elektrisk energi, infrastruktur og vejfysik er emner der dukker op i forbindelse med en  innovativ tilgang til fysik .

Andre projekter kunne være om partikler, om kosmos, om jordskælv og tsunami, om datatransmission (superledere hhv trådløs) eller fysik historiske forløb.

Fysik er teori og eksperimenter. Spørgsmål undersøges ved eksperimentelle undersøgelser. Du skal kun tro, hvad du selv kan efterprøve og se – det har altid været fysiks kendetegn.

Overordnede emner

På Fysik C kommer du til at arbejde med fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede, energi samt lyd og lys. I fysik på B-niveau skal du ydermere lære om elektriske kredsløb, bølger, kvantefysik og mekanik. Og hvis du vælger Fysik på A-niveau, så suppleres ovenstående fokuspunkter med emnerne elektriske og magnetiske felter samt fysik i det 21. århundrede.

 

Læs mere om fysik

Klik på sidste ord i denne linie, så åbner linket til faget på EMU

Klik på sidste ord i denne linie, så åbner linket til fagets læreplan

 

Undervisere

Hanne Busk

KemiFysikBioteknologiMatematik

Heidi Larsen

FysikMatematik

Jon Schultz Jensen

BioteknologiFysikKemi
Foto af Morten Stoklund Larsen

Morten Stoklund Larsen

MatematikFysikAstronomi

Foto af Kim Vedel Pedersen

Kim Vedel Pedersen

MatematikFysikMatematikvejledning

Karl Olaf Christensen

MatematikFysikMatematikvejledning