Vores 12 dogmer


På Frederiksberg Gymnasium har vi valgt, at skolens profil om at udvikle eleven til myndig, kompetent medborger skal realiseres både i aktiviteter omkring undervisningen, i fagene og via de didaktiske valg, vi træffer i hverdagen. Derfor har vi formuleret 12 dogmer for undervisningen på Frederiksberg Gymnasium, som beskriver de forventninger, vi har til eleverne, samt hvordan vi træner og uddanner dem til medborgerskab. Dogmerne understreger, at gymnasiet ikke er en solorejse, men en fælles udfordring og oplevelse, hvor eleverne inviteres til at forstå undervisningen som en kollektiv forpligtelse, så de kan indtræde i rollen som aktive medskabere i læringsfællesskabet.

Dogmerne omhandler elevernes engagement i skolens fællesskab og i klassefællesskabet (dogme 1-2), læringsfællesskabet i timerne (dogme 3-6), kompetencer og vidensområder (dogme 7-11) og de fælles skoleprojekter (dogme 12).

Dogmer, plakat