Billedkunst


C-niveau, B-niveau

I billedkunst arbejder du med kunst og arkitektur. Faget har både en teoretisk og en praktisk del. Du skal selv prøve kræfter med skitser, maleri, arkitekturtegning/foto og skulptur, men du skal også analysere værker og sætte dem ind i en kunsthistorisk kontekst. I billedkunst udfordres dine visuelle, kreative evner, ligesom din fordybelse og koncentration i arbejdet med de praktiske øvelser. Enhver elev kan deltage i faget – du skal ikke have særlige evner på forhånd. Der er grundig vejledning og hjælp fra læreren.

Arbejdsformer, emner og projekter

I billedkunst arbejder du selvstændigt eller i små grupper med teoretiske opgaver og tilhørende praktiske øvelser. Det kan f.eks. være fotoserier ud af huset, skitser til “fremtidens hus”, at forme en dynamisk skulptur, at tegne perspektiv på skolen, at male en ny version af et maleri, at lave streetart eller meget andet. Der er enkelte ekskursioner til museer og byvandringer med fokus på særlige temaer i undervisningen. I det store afsluttende projekt inddrager du kunst eller arkitektur efter eget valg, ligesom eksamen delvist er baseret på egne valg. I alle forløb arbejder du også med forskellige metodiske tilgange til værkanalyse og kunsthistorien, som inddrages i refleksioner over dine egne øvelser.

Læs mere om billedkunst

Klik på sidste ord i denne linie, så åbner linket til Billedkunst på EMU

Klik på sidste tre ord i denne linie, så åbner linket  til billedkunst C og billedkunst B.

Klik på sidste ord i denne linie, så pbner linket til læreplan

Undervisere

Foto af Malene Lythe Voetmann

Malene Lythe Voetmann

BilledkunstDanskDesign og arkitektur