Hvis jeg ikke har fået reserveret plads på FG


Kære ansøger,

Ansøgerne har senest den 13/5 2026 modtaget et reservationsbrev fra den skole, der har reserveret plads til dem. Reservationsbrevet er sendt til ansøger og forældres digitale postkasse.

Hvis du ikke får brev fra os, har du fået reserveret plads på en anden skole.

Vi har fået flere ansøgere, end vi har pladser til. Fordelingen er sket på baggrund af afstand fra din bopæl til Frederiksberg Gymnasium. Elevfordelingen er foretaget af Region Hovedstaden.

Fra den 18/5 2026 kl. 11.00 kan du logge på https://www.optagelse.dk/ og se hvilken transporttid og folkeregisteradresse, der er lagt til grund for fordelingen til Frederiksberg Gymnasium.

Vi har også fået flere profilansøgere, end vi må optage, og nogen har derfor ikke fået reserveret plads hos os. Udvælgelsen er foretaget på basis af ansøgningens profilopfyldelse.

Hvis du ønsker at spørge om noget angående fordelingen, så skal du kontakte Region Hovedstaden – brug dette link Spørgsmål til fordelingen

Hvis du ønsker at vide, om vi har ledige pladser, så skal du også kontakte Region Hovedstaden – brug dette link Ledige pladser 

Hvis du ønsker at klage over fordelingen, skal du følge regionens klagevejledning – brug dette link Klagevejledning