Translokationstale 2019
Kære alle sammen. Kære familie og venner, kære lærere og ansatte på Frederiksberg Gymnasium, kære borgmester og jubilarer… Men først og fremmest: Kære studenter!
I er et smukt syn i dag. Det er I sådan set også til hverdag, men blikket på jer anderledes i dag. Sådan er det med traditioner. Vi sætter noget særligt i scene – som her i Rådhusets flotte sal – og I har klædt jer i hvidt med huerne … og vi ser i dag på jer på en særlig måde. Vi holder en pause i den altid fremadvæltende hverdag, gør et ophold, for at anderkende jeres arbejde og glædes over, at I har afsluttet et langt og krævende uddannelsesforløb.
Og jeg vil lægge ud med at sige TAK for opmærksomheden på vegne af hele Frederiksberg Gymnasium. Normalt afslutter man en tale med at takke for opmærksomheden, men jeg vil faktisk indlede denne tale med gøre det, for det er netop jeres opmærksomhed, I har givet os de sidste tre år.
Jeg er klar over, at der undervejs har været enkelte, bittesmå og ubetydelig udfald, hvor I har haft jeres videbegærlige øjne rettet mod noget andet… men det store billede er, at I sammen med jeres engagerede lærere har været koncentrerede og opmærksomme på fagene.
Jeres opmærksomhed i vælten i disse år. Der er faktisk en regulær kamp om at få den. Det er blevet en hel business at holde folk fast ved et emne eller en begivenhed – det kaldes opmærksomhedsøkonomi. Der bliver spekuleret ud i de yderste afkroge af det menneskelige sind for at fastlægge, hvordan man får jeres opmærksomhed, fastholder den og bedst af alt, får jer til at trække andres opmærksomhed med til fadet.
Da jeg var barn, handlede det om spændende farver på reklamer eller slogans med slag i. I dag er vi på en helt anden planet. Hvis I taler om et særligt solbrillemærke, dukker det op i jeres feeds dagen efter. Hvis I engagerer jer i fora på nettet, følges i af bots, der analyserer jeres præferencer og færden nøje. Minerva-segmenterne, hvor man enten var traditionel eller progressiv, hvor verden var dejligt opdelt i fire grupper eksisterer kun i de gamle lærerplaner. Når I stryger jeres fingeraftryk hen over skærmen, ja, så tilbyder der sig et nøje tilrettelagt univers af herligheder, der alt sammen er skabt for at få jer til at klikke ind og være opmærksomme. Tiden og jeres opmærksomhed glider umærkeligt ud mellem fingrene på jer og ned i den lille, lækre device.
Men opmærksomhed bliver også høstet på andre måder. I den knap så indladende, men dog temmelig krævende ende af skalaen, har vi i den netop overståede valgkamp også set eksempler på, at opmærksomhedskampen sættes højere end ordentlighed og lødighed. Hvis vælgerne opdager og reagerer på voldsomme udsagn, så er man halvvejs. Det er gået ud over os alle sammen – men især nogle grupper af vores skønne studenter, der har måtte høre på offentlig tilsvining og udstilling. I skal vide, at selvom synspunkterne fik opmærksomhed, så fik de hverken støtte eller gang på jorden. Man kan heldigvis sige fra.
Og når I sidder her i dag – med huerne på hovederne – så har I fortaget nogle gevaldige valg og fravalg. I har klappet skærmen sammen og kigget på læreren, på hinanden, ned i bøgerne… og I har satset på noget så utrendy og gammeldags som indsigt og viden. I har ikke selv været hovedpersoner hele tiden. Jeres personlige præferencer er ikke blevet matchet konstant, og I har måtte efterlade den dybt menneskelige trang til spænding, level up, likes, bonusstjerner og idealversioner af verden.
Det kan I være stolte af. For det er ikke let at sige nej til slaraffenland, når det konstant byder sig til. Og måske er det en ekstra og særlig evne, I får med jer fra gymnasiet udover faglig viden og kompetencer. At det kan lade sig gøre at tage valg selv. At jeres opmærksomhed er I selv herskere og herskerinder over. Man bliver træt selv af skumfidusser, og det er ikke tilfredsstillende i længden at blive madet med ske. Jeg ønsker for jer, at I bliver ved med at holde den magt på jeres hænder. At I bruger jeres gode hoveder til at gennemskue den kamp om jeres opmærksomhed og selv vælger til og fra. For i ordet opmærksomhed ligger, at man mærker det eller den ’anden’. At man retter sine sanser og sine refleksion mod noget uden for en selv. At man byder ind med noget, der får emnet eller det andet menneske til at vokse. Og det er vel egentlig det fineste, man kan gøre overhovedet.
Så jeg vil gerne gentage: Tak for jeres opmærksomhed igennem tre år.
Man kan så med ret spørge, om vi nu har formøblet jeres opmærksomhed fornuftigt. Om I tager brugbare evner og viden med ud af vores store, smukke bygning?
Jeg har ikke undervist jer selv, men jeg har lavet lidt research. Jeg har brugt kvantitative og kvalitative metoder, og jeg har indhentet kilder og observeret. Jeg har skuet ud over havet af viden for at danne mig et indtryk af, hvad I egentlig tager med jer. Og det er ikke bare en corny metafor – altså havet – det er verdenshistoriens sidste AT-emne.
Under emnet HAVET har I vist, hvordan I selvstændigt, kreativt, fornuftigt og fagligt kan arbejde akademisk emne. Og det er imponerende. Her er par pluk fra årets besvarelser:
- I har set på flygtningestrømmen i 2015 og fokuseret på et billede, der nok har gjort indtryk på alle her i salen – nemlig billedet af den lille, døde dreng Aylan Kurdi i vandkanten i Grækenland. Hvilken betydning har det billede haft for diskursen omkring bådflygtninge?
- I har rakt tilbage i tiden, til Europas vugge og analyseret, hvilken rolle havet spiler i Homers Odysseen.
- En gruppe elever har fordybet sig i Danmark som søfartsnation og den sproglige fremstilling af dette hos både Kløvedal og Mærsk.
- Og nogle har – med grobund i jeres generations omsorg for vores planet – undersøgt, hvordan ekstremvandstande opstår, og om det sker hyppigere i dag end tidligere? Hvordan Golfstrømmen, Grønlandspumpen og albedoeffekten påvirker havet?
- Endelig har andre har kastet sig over populærkulturen og analyseret ”Gutterne på kutterne” for at blive klogere på, hvordan livet på havet stilles op som kontrast til præstationssamfundet.
Det er overvældende og samtidig så lovende, at I formår at være faglige og vidende, men gør det med udgangspunkt i jer selv og det blik, I møder verden med. Vi er så stolte af jer. Og det kan meget vel være, at I ikke kommer til at bruge hverken Homer eller vektorer til noget i de første år, men evnen til at gå fagligt til et emnefelt, udtænke relevante problemstillinger og besvare dem med empiri og grundige analyser, det er kompetencer, I får brug for uanset hvad.
Det er sådan set også kerneelementer i begrebet dannelse, som er vores uddannelses varemærke: At I kan møde problemstillinger med viden og indsigt – og spejle dem historisk og kulturelt.
Men I er også meget andet. I har i fællesskab favnet og rummet en ny årgang, der havde nogle helt uventede bud på, hvordan man opfører sig – tak for jeres tålmodighed og hjælp. I har festet, rejst på spændende, halsbrækkende studieture, I har lært mig lidt om Instagram (som jeg nok gerne ville have været foruden), men I har også været hovedkraften i et nyt elevråd, der er med til at sætte dagsordenen på hele skolen.
Jeg ved meget lidt om, hvor I går hen og bruger alt det, I nu kan. Jeg har derfor måtte se dybt i en profetisk tekst, der spår om fremtiden. Den kaldes ’Den blå bog’, og i den har jeg fundet eksempler på, hvor FG’s årgang 2019 er om ti år. Det er vilde ting og sager, de laver:
- Vi har en mandlig student, der om ti år har opfundet et eller andet ligegyldigt, har sit eget firma og tjener kassen. Han bruger stadig dumme penge og bor i opgang med sin mor og far.
- Vi har en ung kvinde, der bliver skraldemand i fremtiden. Hun bor stadig på Vesterbro med mand og fire børn. Børnene bliver fodret med cola og kage, på grund af traumerne fra studentens egen alt, alt for sunde barndom.
- Vi har en student, der bliver enten den nye Thomas Treo eller folketingsmedlem – her kan ingen forstå hans mærkesager, fordi han snakker for kringlet.
- Vi har også en ung mand, der virkelig ikke kan lide folk, som vil bestemme, hvad han skal gøre. Så han sætter pris på en lederstilling i en kiosk på Nørrebro, hvor han har faste stamkunder, som han spiller 400 med.
- Og på rækkerne sidder der også en kvinde, der om ti år har fundet den rette fyr med det helt perfekte skæg (mellem 0,7 og 2 cm). Hun er også nybagt mor og jobbet som bygningsingeniør indebærer, at hun har sit eget lille kontor med plads til en pink ventilator fra Føtex.
- Vi har en student, der har lært lige at tælle til ti og tænke sig om, inden han forvirrer sig selv.
- Her sidder også en ung kvinde, der i fremtiden bliver gymnasieelevernes yndlingslærer. Hendes undervisningsteknik består primært af sarkasme.
- Og en ung mand, der bliver kok på en fancy restaurant, men der er aldrig nogen, der har fået chance for at smage maden, for han inhalerer den selv. Han bliver dog også loyal lektiehjælper på FG selv efter dimissionen.
- Og som det sidste eksempel fra profetierne har vi en student, der endelig – efter ti år – har givet en af klassekammeraterne sin oplader tilbage
Ja, det er rørende, hvad I forestiller jer om hinanden. Kom gerne forbi FG og fortæl os, hvordan det så faktisk gik J
Jeg – og alle herinde i salen – ønsker for jer, at I har styrke og lyst til at mærke efter, hvordan et godt liv er for netop jer. Og så kan vi fra skolen og især jeres dedikerede lærere sige, at I har evnerne til at skabe det. Især hvis i retter jeres dyrebare opmærksomhed mod det. Så kan I stort set alt.
Brug hinanden. Her fra FG får man et netværk, der ikke ligner noget andet gymnasium i nærhedens. Vores skole samler mennesker med forskellige baggrunde, drømme og evner. Hvis I holder fast i hinanden fremadrettet, så giver det jer mulighed for at tage valg, andre end ikke kan se for sig. Fordi venskaber og fællesskab ophæver modstand og barrierer, vil vi se, at dannelse ikke bare er at kunne mestre noget fagligt, men også at indgå i relationer med mennesker, der ikke umiddelbart ligner en selv.
Vi ved, at I har det hele på hænderne. Både jer, der sled hårdt for at komme igennem, og jer der havde en lettere gang på jorden. De konkrete karakterer vil fortone sig til fordel for det samlede billede. Det meste af læringen ligger nemlig ved siden af prøverne. Og den læring vil forplante sig i jer… Og dermed – til stor glæde for os alle – ud i vores lille, grønne land.
Med disse ord vil jeg hermed sige tillykke til Frederiksberg Gymnasiums studenter årgang 2019.
Se alle nyheder