I danskfaget arbejder du med tekster, film, lyd og billeder inden for de tre hovedområder litteratur, sprog og medier. Grundlæggende skal du efter de tre år kunne arbejde metodisk med de forskellige teksttyper og sætte dem ind i en ramme af fx samtid eller tematik. I litteratur analyseres både ældre og nyere skønlitterære tekster. I sprog arbejdes der med argumentation, ordvalg og diskurs i debatter og fagtekster. Mediedelen af faget går på tværs af fiktion og fakta i arbejdet med dokumentarer, tv-serier, film og reklamer.
Emner og projekter
Undervisningen er delt op i en række forløb med hvert deres fokus. Det kan fx være det moderne gennembrud, argumentation i taler, kampagnefilm eller science fiction. Vi arbejder i dansk både med næranalyse og med kreative opgaver, hvor du selv producerer. Der er mange fælles diskussioner af måden sprog og billeder fremstiller et emne på, og hvorfor det netop gøres sådan. I danskundervisningen indgår der ofte øvelser, hvor du sammen med dine klassekammerater selv skal skrive tekster, holde oplæg eller taler og på den måde arbejde med at udvikle dit eget sprog.
Læs mere om dansk
Klik på sidste ord i denne linie, så åbner linket til danskfaget på EMU
Klik på sidste ord i denne linie, så åbner linket til tidligere læreplan.
Klik på sidste ord i denne linie, så åbner linket til nuværende læreplan