Religion


C- og B-niveau

I faget religion arbejder vi med forskellige religioners opfattelser af det guddommelige, mennesket og verden. Religion er et fænomen, som du kan studere videnskabeligt på samme måde, som du kan undersøge samfundsforhold, biologi eller litteratur. Faget arbejder med teorier og metoder, der gør dig i stand til at forholde dig objektivt og neutralt til indholdet. Religion er altså et fag for alle, hvad end man er religiøs eller ej, idet undervisningen involverer religiøse og ikke-religiøse synspunkter og tolkninger. For at forstå en religion må du være i stand til at sammenligne den med andre religioner, du har lært om.

Emner og projekter

I timerne lærer du om, hvilke forestillinger mennesker har om det åndelige og hvordan de praktiserer deres religion. Vi læser om religionernes myter, ritualer, etiske regler, m.m. Du får et nuanceret syn på religion og de spørgsmål i livet, som religion belyser. En fast del af pensum er studiet af kristendommen pga. dens betydning i vestlig kultur, men også islam er obligatorisk og kan sammenlignes med kristendom. Desuden arbejder vi med endnu en verdensreligion, såsom jødedom, buddhisme eller hinduisme. Et fjerde, ofte selvvalgt, religionsfagligt emne indgår i undervisningen.

Læs mere om religion

Klik på sidste ord i denne linie, så åbnes et nyt link til religion på EMU:

Klik på sidste ord i denne linie, så åbnes et nyt link til religions læreplaner .

Undervisere

Foto af Christian Stage

Christian Stage

EngelskReligion

Liisa Manis

DramaReligionTysk

Peter Jensen

HistorieReligionDansk